Kom med til åbningsfest torsdag den 5. februar
Fotograf
Ann Lislegaard, Oracles, Owls, 2020
Vi er i gang med at forberede de sidste detaljer i forbindelse med åbningen af to udstillinger, der markerer kickoff på årets udstillingssæson. Glæd dig til at opleve følgende udstillinger:
- Københavnerstykker II (Nedre og Øvre Galleri)
Udstillingen "Københavnerstykker II" fastfryser tiden for en kort stund og giver gæster i Nikolaj Kunsthal en unik mulighed for at opleve et kalejdoskopisk øjebliksbillede af vores egen tids kunst – lige her og nu. Udstillingen indeholder nemlig alle de mere end 230 værker skabt af knap 150 forskellige kunstnere, som Rådet for Visuel Kunst har indkøbt til Københavns Kommune i perioden 2022–2025.
- Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital (Platform)
Hvordan former sundhedsvæsenets arkitektur vores forståelse af heling? Og hvad betyder det for dem, der lever og behandles i disse rum? Disse spørgsmål er centrale omdrejningspunkter i udstillingen "Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital", skabt af billedkunstner og elektronisk komponist Cecilie Penney i samarbejde med arkitekt og kurator Lawrence Ebelle.
I forbindelse med åbningen torsdag den 5. februar kl. 16–20 byder vi på musik ved dj Josefine Winding, performance af Lotte Sigh, gratis øl fra Depanneur (til de første og de hurtige!) samt taler ved kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl og Aukje Lepoutre Ravn, der er ny kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal.
Alle er velkomne. Der er fri entré.
Gå med fordel på opdagelse i vores aktivitetsprogram, der udfolder sig i relation til de aktuelle udstillinger i perioden fra 6. februar til 6. april.
Biba Fibiger, Nut, 2023.
Inuuteq Storch, Soon Will Summer Be Over, 2023-2024.
Fotograf
Courtesy of the artist Inuuteq Storch & Wilson Saplana Gallery
Tine Bek, Space T-shirt, 2018.