Bobler & pingpong * Fyraften i CryptoPong #happyhour

Kom forbi til en omgang rundt-om-bordet i vores aktuelle udstilling "CryptoPong", der bl.a. byder på en interaktiv installation i anledning af Pong-spillets 50-års jubilæum.

Vores nyrenoverede café er åben og vi halverer prisen på cava, øl, vin, vand og juice i tidsrummet kl. 16:00-17:30 #happyhour

Kom an, lad spillet begynde! Du er velkommen til at medbringe dit eget bat.

Fri entré fra kl. 16:00. 

Læs mere om udstillingen CryptoPong

Naturvinsmagning i 35 meters højde - i selskab med Rosforth & Rosforth

Vi relancerer i samarbejde med naturvinkongerne Rosforth & Rosforth vinsmagning i det genåbnede Nikolaj Tårn. Det betyder, at du kan smage på spændende naturvine med en panoramisk udsigt over hele København - afviklet af en vinimportør, der gennem knap 30 år har haft førertrøjen på, når det kommer til viden om og udbredelse af naturlige vine.

NFT COPENHAGEN - hvad skal vi med NFT’er og hvordan påvirker det kunstverdenen?

NFT som akronym for ‘non-fungible token’/en ikke ombyttelig genstand, har de seneste år været på manges læber, når talen falder på fremtidens digitale infrastrukturer og ny digital kunst. Den internationale kunstscene mærker fundamentet forskyde sig og nye generationer kommer på banen med decentrale løsninger. Blockchain-teknologien tænkes ind i nye sammenhænge, som den traditionelle kunstverden må tage stilling til.

Fernisering: Yujin Jung & Eli Ståhl (Platform)

Fredag d. 14. oktober fejrer vi åbningen af en ny Platform-udstilling. Glæd dig til at opleve video- og lydinstallationen "Intervals #2: The rhyme of memory and time", der er blevet til som et samarbejde mellem kunstner Yujin Jung og kurator Eli Ståhl.

Der er fri entré fra kl. 16-18. Vi udstyrer baren med kolde øl, vin og vand. På gensyn!

Følg ferniseringen på Facebook 

Læs mere om udstillingen her

Efterårsferie i Nikolaj Kunsthal

Du kan med fordel tage hele familien med i Nikolaj Kunsthal i efterårsferien, hvor vi byder på et mix af pingpong, panoramisk udsigt over København i 35 meters højde og ikke mindre end fire nye udstillinger, der alle beskæftiger sig med visualisering af data og ny teknologi i billedkunst. Hertil kommer et nyrenoveret foyer-, butik-, og caféområde, hvor man kan slukke tørsten og snacke både sødt og salt - og gå på opdagelse i et nøje udvalgt sortiment af kunstbøger, postkort og lignende artefakter.