Fyraften i CryptoPong: Bobler & pingpong #happyhour
Læg fyraftensvejen forbi Nikolaj Kunsthal, hvor vi tager et slag rundt-om-bordet i udstilling "CryptoPong", der bl.a. byder på en interaktiv installation som er blevet skabt i anledningen af Pong-spillets 50-års jubilæum.
Vores nyrenoverede café er åben og vi halverer prisen på cava, øl, vin, vand og juice i tidsrummet kl. 16:00-17:30 #happyhour
Kom an, lad spillet begynde! Du er velkommen til at medbringe dit eget bat.
Bemærk at deltagelse kræver adgangsbillet til Nikolaj Kunsthal (90 kr.).
Finissage: Clara Busch x Nanna Saplana
Kom til finissage og Artist Talk tirsdag d. 27. september fra kl. 16.00.
Mød Clara Busch og kurator Nanna Saplana i en samtale om udstillingens værker og den kunstneriske praksis bag. Og om Clara Buschs nye litografieventyr!
Samtalen starter kl. ca. 16:30.
Der er fri adgang og det er muligt at købe øl, vin mv. i vores helt nye og opgraderede café!
Følg med via Facebook-eventet
"Softness and Its Bodies" kan opleves for allersidste gang søndag d. 2. oktober.
Kulturnatten 2022: Guldimund (duo), CryptoPong, DRIFT, Tech-High! og omvisning i Nikolaj Tårn
Oplev udstillingen "CryptoPong", der omhandler NFT og kunst på blockchain. Dyk ned i "DRIFT" af Thorbjørn Lausten, der arbejder med datavisualisering i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og teknologi. Oplev Anna Ørbergs værker, som beskæftiger sig med internetkultur og digital teknologi.
Der er også vagtskifte i vores udstillingsrum Platform. Yujin Jung & Eli Ståhl indtager Platform med udstillingen "Intervals #2: The rhyme of memory and time", som vi fejrer samme dag fra 16-18.
Artist Talk: Claudia Hart
I forbindelse med Claudia Harts bidrag til udstillingen CryptoPong er det muligt at møde hende til Artist Talk i Nikolaj Kunsthal. Claudia Hart vil fortælle om sit banebrydende arbejde med NFT, Kiki.object og the Feminist Manifesta of the Blockchain, som kan opleves i udstillingen.
Claudia Hart vil dele sin viden og tanker om NFT’er og kulturen bag dem ligesom hun vil tale om digital kunstpraksis i et lidt bredere perspektiv.