NFT COPENHAGEN - hvad skal vi med NFT’er og hvordan påvirker det kunstverdenen?

I forbindelse med CryptoPong udstillingen har vi inviteret fem toneangivne personer fra kunstverdenen til en samtale om deres erfaringer med NFT-kunst. Bemærk at det er gratis at deltage - efter betalt entrébillet

NFT som akronym for ‘non-fungible token’/en ikke ombyttelig genstand, har de seneste år været på manges læber, når talen falder på fremtidens digitale infrastrukturer og ny digital kunst. Den internationale kunstscene mærker fundamentet forskyde sig og nye generationer kommer på banen med decentrale løsninger. Blockchain-teknologien tænkes ind i nye sammenhænge, som den traditionelle kunstverden må tage stilling til.

Da Satoshi Nakamoto opfandt Bitcoin i 2008, havde de færreste forestillet sig at det blandt andet ville føre til NFT’er, hvor særligt én NFT i 2021 gjorde sig bemærket ved at blive solgt til 69 mio. dollars i et velkendt auktionshus.

Spørgsmålet er, hvilken betydning dette nye fænomen har for kunstverdenen, og hvor vi ser udviklingen bevæge sig hen? Er NFT-bølgen ved at lægge sig, stabilisere sig eller er ser vi første dens spæde begyndelse? Kommer der nye spillere eller ændres de velkendte roller i kunstverdenen sig og er der nye pejlemærker i horisonten?

I forbindelse med CryptoPong udstillingen i Nikolaj Kunsthal, som belyser NFT fænomenet, har vi inviteret fem toneangivne personer fra kunstverdenen til en samtale om deres erfaringer med NFT-kunst og hvilke fremtidige muligheder de ser foran sig? 

Paneldetagerne er:

  • Christian Andersen - gallerist Christian Andersen og medstifter  af Juneart.io, den første nordiske NFT platform i samarbejde med Esperanza Rosales of VI, VII i Oslo
  • Jarl Rosenlykke - samler, rådgiver, Krypto-NFT kunstner og medstifter af Magine   
  • Stina Gustafsson - kurator og kunst-strategist indenfor blockchain og Web3 samt medstifter af kunstafdeling af Department of Decentralization
  • Jonas Kasper Jensen - kunstner og medlem af European Blockchain Center
  • Ida Kvetny - VR/AR hybridkunstner og medstifter af Radar Contemporary

Samtalen modereres af Diana Velasco, medstifter af Radar Contemporary, kunstnerisk leder af Museum of Nordic Digital Art (MoNDA) og kunstner.

Arrangementet bliver afholdt i Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri, hvor udstillingen CryptoPong kurateret af Radar Contemporary om NFT-fænomenet også vises. 

Der vil være mulighed for at købe vin i den nye foyer og møde andre NFT-interesserede inden og efter arrangementet. Efter arrangementet vil der være mulighed for at fortsætte snakken i foyeren. Nikolaj Kunsthal lukker kl. 18.00.



Bemærk at det er gratis at deltage i arrangementet - efter betalt entrébillet i Nikolaj Kunsthal. 

Følg begivenheden på Facebook 

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Fotograf
Mads Holm

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med