Flik Flak Fluxus * Workshop for børn og deres voksne

Kom med indenfor i Alison Knowles’ finurlige fluxus-verden, hvor alle er kunstnere, og hvor processen er et kunstværk i selv!

I selskab med vores dygtige kunstfaglige omvisere byder workshoppen – i tilpasset børnehøjde - på en tur rundt i den aktuelle Alison Knowles udstilling. Undervejs er der indlagt nogle små øvelser. Vi hylder bl.a. smukke røde ting (”Celebration Red”), laver musik med fødderne (”Bean Garden”) og fortæller om vores sko (”Shoe of Your Choice”). 

Workshoppen varer cirka en time. Der afvikles en workshop hver time fra kl. 13.00. Se tidsplan og mødested længere nede på siden.

Der er masser af tid til fordybelse, samtale, hygge og sjov. Og det er helt gratis at være med – når de voksne har købt entrébillet! 

Fluxus er en kunstretning, der opstod i begyndelsen af 1960’erne som et opgør med elitær kunst. Her er fokus på hverdagsliv, handlinger og deltagelse – med det formål at opløse grænsen mellem kunst og liv. Fluxus handler om at lytte, lege og opdage, at kunst ikke altid hænger på væggen – den kan opstå midt i det, vi gør sammen.

Læs mere om den aktuelle fluxus-udstilling ”Alison Knowles: Retrospektiv 1960-2022” 

Alle børn opfordres til at medbringe en rød genstand og placere den i værket "Celebration Red" (1962). Værket forandrer sig på den måde løbende. Billedet her er fra en aktivering på Carnegie Museum of Art i 2016.
Fotograf
Bryan Conley

Tidsplan

Der er afvikles tre workshops på hver de nævnte datoer. Klokken hhv. 13.00, 14.00 og 15.00. Varighed: knap 60 min. Alle tre workshops starter og slutter i Nikolaj Kunsthals café. 

  • 27. juni kl. 13.00-16.00: De tre workshops faciliteres af Rie Linnea Lindgren-Olsen
  • 11. juli kl. 13.00-16.00: De tre workshops faciliteres af Janne Malmros
  • 25. juli kl. 13.00-16.00: De tre workshops faciliteres af Rie Linnea Lindgren-Olsen
Alison Knowles var en amerikansk kunstner og central fluxus-pioner som deltog i banebrydende kunstevent i Nikolaj Kunsthal allerede i 1962. Hun arbejdede med performance, lyd, tekst og mad som kunst og er kendt for værker, hvor publikum deltager aktivt.
Fotograf
Nan Hoover

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med