Kom med 26. oktober når vi åbner ny Platform-udstilling

Der er vagtskifte i vores projektrum Platform. "Heaven Is overrated", der er skabt af Lydia Östberg Diakité i samarbejde med Awa Konaté, er titlen på årets femte Platform-udstilling

Kom med når vi torsdag d. 26. oktober fejrer åbningen af udstillingen "Heaven Is overrated", der er skabt af Lydia Östberg Diakité i samarbejde med Awa Konaté. Udstillingen er en del af projektet Platform, der har fokus på at præsentere nye kunstnere og kuratorer. 

Der er fri adgang til ferniseringen. Alle er velkomne – og baren er åben! 



Læs mere om  eventet her

"Heaven Is overrated" er titlen på Lydia Östberg Diakités nye værk, der arbejder med himlen som et liminalt rum eller venteværelse. Værket problematiserer det kristne løfte om himmeriget gennem forvrængede referencer til ikonografien. I det nye værk arbejder Lydia Östberg Diakité med fænomenet “religious trauma syndrome” og reflekterer over himlen som et klaustrofobisk og ultimativt psykotisk sted. 

Læs mere om udstillingen her

Fotograf
Meleat Fredriksson
Fotograf
PR foto