Platform - Lydia Östberg Diakité x Awa Konaté
Lydia Östberg Diakité er en kunstner, der arbejder på tværs af performance, video, tekst og koreografi - ofte kombineret i installatoriske og performative formater. Med sin praksis formidler Lydia Östberg Diakité komplekse, spekulative fortællinger om temaer såsom identitet, magt, arv, populærkulturelle referencer og performative gestus.
I udstillingen "Heaven Is Overrated" transformerer Lydia Östberg Diakité Platform til et multisensorisk rum med udgangspunkt i himlen som et social-eksistentielt økosystem, hvor sansninger, teorier og stemninger både bryder og skaber dybe politiske fortællinger.
I udstillingen arbejder Diakité med himlen som et liminalt rum og reflekterer over løftet om himlen som et paradis. Kristne løfter om himmeriget destabiliseres gennem spekulative fortællinger, med referencer til kristen ikonografi. Kunstneren reflekterer over himlen som et klaustrofobisk og i sidste ende psykotisk sted. Et sted hvor sammenvævninger af angst og modstri[1]dende følelser om den faktiske ”sandhed” for dette sted hjemsøger en i livet såvel som i efterlivet.
Det er dette koncept, der definerer rammerne for Diakités udstilling. Men "Heaven Is Overrated" er ikke et udstillingsvindue for religiøse dogmer. Tværtimod er formålet med udstillingen at træde ud af binære repræsentationsparadigmer omkring tro. Paradigmer der kun visualiserer mennesker, når de ses gennem logikker, der omhandler rationalitet, lydighed og pligt, eller noget originalt og magisk. Udstillingen taler dog ikke alene til denne sansning – til dens vold og forestillingsverdener – som det primære, men derimod til de historier, forestillinger og poetiske relationer der berører selv befriende intimiteter, død og genopfindelse.
"Heaven Is Overrated" er skabt af Lydia Östberg Diakité i samarbejde med Awa Konaté.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og HAUT residency. Udstillingsrummet Platform er realiseret med support fra Det Obelske Familiefond. Se det samlede program for Platform 2023.
Download Press Kit
Åbning af udstillingen fejres med fernisering torsdag d. 26. oktober kl. 16-19.
Hvor: Platform
Udstillingsperiode: 27. oktober - 3. december 2023.
Om kunstner Lydia Östberg Diakité
Lydia Östberg Diakité er en kunstner, der arbejder på tværs af performance, video, tekst og koreografi - ofte kombineret i installatoriske og performative formater. Med sin praksis formidler Diakité komplekse spekulative fortællinger om temaer såsom identitet, magt, arv, populærkulturelle referencer og performative gestus.
Diakité er uddannet fra Den Danske Scenekunstskoles danse- og koreografistudier i 2017 og har siden arbejdet og turneret med adskillige værker internationalt: immortal summit (2021) og A Choreographic Conversation (2021) skabt sammen med BamBam Frost; CRY BABY (2020) og FIEBRE (2018), co-signed af Tamara Alegre og Marie Ursin og vinder af The ImPulsTanz – Young Choreographers’ Award – [8:tension] series 2021.
Diakité er medstifter af Dance Cooperative (2019), som er et kunstnerdrevet atelier i København, og sidder i bestyrelsen for The Union (2018), en kulturarbejderforening der arbejder for at skabe kritisk antiracistisk diskurs inden for kunst- og kulturscenen i Danmark.
Om kurator Awa Konaté
Awa Konaté er kurator og kunstkonsulent med base i hhv. København, Abu Dhabi og London. Hendes kuratoriske praksis er forankret i arkivalieresearch, dekolonial teori og sort feministisk antrit med interesse for både kamerabaserede praksisser og multidiscipli[1]nærer kunstnere fra det afrikanske kontinent og sorte diaspora.
Som kurator arbejder Konaté med udstillinger, kommissioner og offentlige programmer og har i den forbindelse bl.a. arbejdet med internationale insti[1]tutioner som Serpentine Galleries, South London Gallery, The Showroom og Kunsthal Charlot[1]tenborg. Hendes tekster er blevet udgivet på bl.a. Phaidon, i Third Text, Foam Magazine og i kataloget til udstillingen Deutsche Börse Photography Foundation Prize 2023. Konaté er uddannet BA i statskundskab fra SOAS og kandidat i contemporary art fra Sotheby’s Institute of Art. Derudover er hun grundlægger af den kuratoriske platform Culture Art Society (CAS) og til daglig kurator på Guggenheim Abu Dhabi.