Den Lille Kulturnat i Nikolaj Kunsthal
Fotograf
Mads Holm
Under Den Lille Kulturnat åbner Nikolaj Kunsthal dørene for børn og familier til et kreativt møde med samtidskunsten.
Her inviterer vi store og små til at kaste sig ud i linoleumstryk – et enkelt og sjovt grafisk medie, hvor fantasien kan få frit løb. Vi sørger for alle materialer, så I skal blot møde op i legende humør og med Kulturpasset i lommen.
Der er masser af inspiration at hente i kunsthallens aktuelle udstillinger, og kurator Lawrence Ebelle står klar til at hjælpe jer i gang. Hun er sammen med kunstner Cecilie Penney kurator for udstillingen "Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital".
I kan frit droppe ind i workshoppen mellem kl. 16 og 20.
Tak til Træbutikken, som har doneret linoleum til workshoppen.
Fotograf
Mads Holm