Art Week i Nikolaj Kunsthal
Der er mulighed for at opleve Idiot-Monster Lunch, ceremoniel morgenorgelmusik, ekspressiv gruppeperformance, kunstnersamtale, omvisning og inderlig oplæsning i Nikolaj Tårn som en del af Art Weeks program i Nikolaj Kunsthal.
Det samlede program over Art Week aktiviteter i Nikolaj Kunsthal udspiller sig i første uge af juni. Du finder et overblik i tekstboksen lige nedenfor - eller ved at browse en tur gennem vores eventoversigt.
Art Week 2023 skydes i gang 1. juni med fest, der byder på et intenst program. Oplev bl.a. en spektakulær gruppeperformance af Young Boy Dancing Group og oplæsning af egne tekster i Nikolaj Tårn ved Adam Christensen. Der er fri entré til åbningsfesten Art Bar Extravaganza, som foregår i Nikolaj Kunsthal. Helene Nyborg Bay, der er kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal, uddyber:
”Art Bar Extravaganza er en af de begivenheder, vi altid ser frem til i Nikolaj Kunsthal. Det er den perfekte anledning til at fejre og opleve samtidskunsten som festlig fællesskabsmarkør og inspirerende spejl af det samfund, vi lever i.”
Hele Art Weeks samlede program, der i år tæller over 70 tilmeldte partnere, findes på artweek.dk.
Art Week i Nikolaj Kunsthal 2023 * Programoverblik
Dyk ned i Nikolaj Kunsthals bidrag til Art Week 2023 lige her. Klik på eventet for at få mere info og detaljer vedrørende billetkrav mv.
- Torsdag 1. juni kl. 18:00-22:00 - Art Bar Extravaganza (åbningsfest)
- Fredag 2. juni kl. 10:00-11:00 - Morgenceremoni * Michael Heise
- Lørdag 3. juni kl. 10:00-11:00 - Morgenceremoni * Michael Heise
- Lørdag 3. juni kl. 12:30-14:00 - Idiot-Monster Lunch * Kasper Hesselbjerg
- Søndag 4. juni kl. 10:00-11:00 - Morgenceremoni * Michael Heise
- Søndag 4. juni kl. 12:30-14:00 - Idiot-Monster Lunch * Kasper Hesselbjerg
- Tirsdag d. 6. juni kl. 16:30-17:15 - Art Talk * Mikkel Carl & Peter Borum
- Onsdag d. 7. juni kl. 16:30-17:15 - Omvisning * ILOVERUSS ved Helene Nyborg Bay