Københavns Kommunes logo

Københavnerstykker: Rådet for Visuel Kunst 2018-2021

Udstillingen præsenterer Rådet for Visuel Kunsts indkøb af værker gennem de sidste fire år. Oplev bl.a. værker af Nanna Abell, Nina Beier, Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset og Kirstine Roepstorff.

"Københavnerstykker" er en udstilling, der viser Rådet for Visuel Kunsts indkøb af kunstværker gennem de sidste fire år. Værkerne, der er indkøbt af Københavns Kommune til glæde for både medarbejdere og borgere, afspejler byens dynamiske og mangfoldige kunstmiljø. Værkerne er indkøbt på både mindre og større udstillingssteder, gallerier, atelier og kunstmesser i perioden 2018-2021.  
 
I udstillingen "Københavnerstykker" kan du opleve mere end 150 forskellige værker på tværs af medier og formater. Oplev maleri, skulptur, fotografi, koncept- og videokunst af nye såvel som etablerede kunstnere, eksempelvis Nanna Abell, Nina Beier, Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset, Knud Odde, Kirstine Roepstorff og mange flere.  
 
Udover de specifikke værker viser udstillingen "Københavnerstykker" også, hvordan kunsten gør en forskel i kommunens institutioner. Det afspejles gennem en række fotografier af de omgivelser, værkerne er ophængt i til daglig, for eksempel på jobcentre, bosteder for psykisk syge, store og små institutioner samt gange og kontorer, hvor medarbejdere og borgere kan opleve samtidskunst af højt niveau - udenfor en museumskontekst. 

Københavns Kommune har købt kunst siden 1897. Omkring 4000 værker er det blevet til indtil videre, fordelt på 250 adresser rundt omkring i København. Til sommer kan du se et udsnit af samlingen i Nikolaj Kunsthal.  
 
Hvor: Nedre Galleri 
Hvornår: 3. juni - 31. juli 2022

Fotograf
Mads Holm
Fotograf
Mads Holm
Fotograf
Mads Holm