David Lynch - Infinite Deep

Sideløbende med Nikoline Liv Andersen er der mulighed for at opleve fotografier af filminnovatøren David Lynch, for hvem netop fotomediet har status af et særligt kunstnerisk frirum.

Fra 4. september kan du opleve den eksklusive fotoudstilling Infinite Deep af filminnovatøren David Lynch i Nikolaj Kunsthal. Bygningens gotiske og barokke stil udgør sammen med fotografierne et gesamtkunstværk iscenesat af The Tower Prophets, der er et alias for scenograf Christian Friedländer og arkitekt Dicki Lakha.

Ved at opsætte Infinite Deep i Nikolaj Kunsthal, som oprindelig var en af Københavns ældste kirker, udfolder udstillingen et metafysisk univers, som fremkalder en højtidelig, men også intim følelse hos beskueren. Den arkitektoniske atmosfære med mange ‘skjulte rum’ og skæve vinkler vil danne en unik ramme for tematikken i udstillingen, som understøttes af bygningens gotiske stil og kirketårnet, der kan dateres tilbage til 1500-tallet.

Find pressemeddelelse og pressebilleder

Hvor: Øvre Galleri

Hvornår: 4/9 – 16/1