Velkommen i Nikolaj Kunsthal

Fredag d. 7. februar fejrede vi sammen med 2000 gæster åbningen af Breaking Darkness og Le Gay Voyage. Kom forbi og oplev de nye udstillinger!
Fotograf
Mads Holm

Nikolaj Kunsthal har nu åbnet dørene til den nye udstillingssæson, som blev fejret i går med et brag af en fest. Sæt med fordel tid af til et besøg i Nikolaj Kunsthal, der fra i dag viser følgende udstillinger:

Breaking Darkness
Med afsæt i Lars von Triers oeuvre omdannes Nikolaj Kunsthal i den kommende udstillingssæson til en totalinstallation, der udvisker skellet mellem billedkunst og film og skaber en sanselig oplevelse med afsæt i udvalgte værker fra den unikke filmskaber. Udstillingen kan opleves frem til og med 27. juli.

Le Gay Voyage
Årets første udstilling i projektrummet Platform er skabt af kunstner Ville Laurinkoski i samarbejde med kurator Fafaya Mogensen. Le Gay Voyage beskæftiger sig med temaer som frigørelse, mobilitet og produktionsæstetik – og udforsker objekters rolle i skabelsen af identitet. Udstillingen kan opleves frem til og med 23. marts.

Nikolaj Kunsthal er åben tirsdag-fredag kl. 11-18 og i weekenden fra kl. 11-17. Der er fri entré for alle hver onsdag.

Læs mere om kommende arrangementer her.
 

Fotograf
Mads Holm