Samtale om samtidens kunst

I anledning af udstillingen "Københavnerstykker II" har vi den 3. marts sat de to kunstkritikere Maria Kjær Themsen og Louise Steiwer i stævne til en dialog, der tager temperaturen på samtidskunsten

Med indsigtsfulde analyser og kritiske perspektiver åbner Maria Kjær Themsen og Louise Steiwer for en samtale, der giver nye perspektiver på kunsten, der omgiver os. Samtalen - der udspiller sig tirsdag d. 3. marts - vil blandt andet berøre et udpluk af de 230 værker, der er udstillet i Nikolaj Kunsthal i forbindelse med den aktuelle udstilling, "Københavnerstykker II". 

"Københavnerstykker II" præsenterer værker indkøbt af Rådet for Visuel Kunst inden for de seneste fire år og danner dermed en helt særlig ramme for en samtale om de strømninger, tendenser og spørgsmål, der præger samtidens kunst.  

Læs mere om pris, program og tidsplan her

Maria Kjær Themsen er kunstredaktør på Dagbladet Information samt freelance forfatter, kurator og foredragsholder. Hun har i årtier skrevet om samtidskunst og er forfatter til bogen "Berørt".
Fotograf
Petra Kleis
Louise Steiwer er kunstkritiker og har bl.a. skrevet for Kunstkritikk og Seismograf. Hun bidrager til kunstnermonografier og modererer talks om billedkunst på institutioner som Louisiana og SMK.
Fotograf
PR foto