Kunstner og forfatter Emma Rosenzweig indtager Platform med 16 mm-film

Glæd dig til årets femte udstilling i projektrummet Platform. Fra 9. oktober til 15. november kredser "HOLE" om tab, transformation og de strukturer, der former kvinders blik på sig selv og hinanden.
Hole, 2026. Still fra film. DOP: Sophus Wolf

Vi glæder os til at byde velkommen til "HOLE", skabt af billedkunstner og forfatter Emma Rosenzweig i kuratorisk samarbejde med Olivia Turner. Udstillingen er centreret omkring det sort-hvide 16 mm-filmværk HOLE, der følger tre kvinder i et sommerhus, hvor de bevæger sig mellem brud, frygt og forvandling.

Vi inviterer til åbningsfest torsdag 8. oktober kl. 16–19. DJs Loke Rahbek og Frederik Valentin indtager pulten, og der er gratis, kølige pilsnere fra Depanneur og alkoholfri elektrolytdrikke fra Dansevand – til de første og de hurtige!

I "HOLE" bruges 16 mm-filmmediets begrænsninger aktivt som et kunstnerisk greb. De kornede, sort-hvide billeder udvisker grænserne mellem hud, landskab og skygge og giver fortællingen en både intim og ustabil karakter. Værket kredser om tab og transformation og undersøger samtidig de strukturer, der former kvinders blik på sig selv og hinanden. Læs mere om udstillingen her.

Vi ses til åbningsfesten 8. oktober. Der er fri entré, og alle er velkomne. Læs mere om åbningsfesten her.

Hole, 2026. Still fra film. DOP: Sophus Wolf
Hole, 2026. Still fra film. DOP: Sophus Wolf