Kom med til åbningsfest 7. februar
Ingen udstilling uden et brag af en åbningsfest!
I forbindelse ned åbningen af "Breaking Darkness" – en iscenesættelse af Lars von Triers filmunivers og "Le Gay Voyage" af Ville Laurinkoski og Fafaya Mogensen trakterer Nikolaj Kunsthal med et mangefacetteret ferniseringsprogram:
Oplev dj oqbqbo (Posh Isolation), sluk tørsten i gratis øl fra Depanneur (til de første og de hurtige!), og sæt tænderne i mad fra Villette. Hertil kommer borgmestertale ved Mia Nyegaard (kultur- og fritidsborgmester), performance koreograferet af Lotte Sigh samt guidede ture op i Nikolaj Tårn, hvor en del af udstillingen "Breaking Darkness" er installeret ("Dogville").
Ferniseringen finder sted i Nikolaj Kunsthal fredag d. 7. februar kl. 16:00-19:00. Der er fri entré, og alle er velkomne!