K7 PLUS giver ubegrænset adgang til Nikolaj Kunsthal

Tilbuddet gælder for alle unge mellem 18-27 år og giver adgang til 25 kunsthaller, attraktioner og udstillingssteder

Med et K7 PLUS abonnement kan man – uden at betale entré - besøge Arken, Cisternerne, Design Museum Danmark, Thorvaldsens Museum, Glyptoteket, Kunsthal Charlottenborg, Københavns Museum, Nikolaj Kunsthal og en lang række øvrige kunst- og kulturinstitutioner. Se den komplette liste her.    



K7 PLUS er et abonnementsbaseret adgangskort til 25 museer, kunsthaller og udstillingssteder i hovedstaden for alle ml. 18-27 år. K7 PLUS kortet kan købes via www.k7k7.dk.



K7 PLUS kortet opbevares som .pdf eller i Wallet på telefonen. Ved fremvisning af gyldigt K7 PLUS kort og foto-ID har kortholderen ubegrænset adgang til 25 museer i hovedstaden. Abonnementet har en måneds opsigelse.



Initiativet er støttet af Københavns Kommune og projektledet af kulturorganisationen ADBC, der også står bag kampagnen K7 (uge 37), som K7 PLUS bygger ovenpå.