Gratis-onsdag vender tilbage

Velkommen tilbage! Fra onsdag d. 16. oktober er der igen fri adgang for alle hver eneste onsdag kl. 11-18.
Fotograf
Mads Holm

Vi er helt sikre på, at vores gæster vil sætte pris på at høre, at gratis-onsdag bliver genindført. Det er en politisk beslutning i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, der træder i kraft fra onsdag d. 16. oktober, altså midt i uge 42 hvor mange holder efterårsferie. 

Fremadrettet kan man hver onsdag kvit-og-frit besøge Nikolaj Kunsthal.  

Udover den genindførte gratis onsdag vil vi gerne fremhæve følgende alternative muligheder for at komme enten gratis eller billigere på besøg i Nikolaj Kunsthal – og vores søsterinstitutioner Thorvaldsens Museum og Københavns Museum:   

  • Børn og unge under 18 har altid gratis adgang   
  • Pensionister kommer gratis ind hver tirsdag   
  • Årskort giver adgang til Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Museum hele året rundt 
  • K7 Plus er et særligt årskort målrettet unge mellem 18 og 27 år. K7 Plus giver fri adgang til over 30 museer og udstillingssteder i Storkøbenhavn  
  • Copenhagen Card giver fri adgang til Thorvaldsen Museum, Nikolaj Kunsthal, Københavns Museum og adskillige andre attraktioner  
  • Udstillingsrummet Platform er gratis for alle. Altid 

Læs mere om åbningstider og program her på siden og på Thorvaldsens Museum og Københavns Museum.  
  
På gensyn i Nikolaj Kunsthal!