Der er forår i luften!
Det tiltrængte forår kan nu så småt fornemmes. I den forbindelse byder vi torsdag d. 5. marts - sammen med Københavns Kulturkvarter - på kolde fadøl fra Depanneur, quiz afholdt af Dagmars Bodega og musik ved DJ Princess Banger. Og det er granske gratis at deltage!
Med Dagmars Bodega skal vi quizze om forår, kunst og København, og du behøver ikke at være ekspert i nogle af delene for at deltage. Quizzen er på dansk, og holdene kan bestå af 2-6 personer. Så tag dine søde venner eller kollegaer i hånden, grib et quizark, og vær med i kampen om skønne præmier – og ikke mindst æren!
I forbindelse med kampagne-kickoff tilbyder vi også to omvisninger i vores aktuelle udstilling “Københavnerstykker II”, som viser den omfattende samling af kunstværker, Rådet for Visuel Kunst – på vegne af Københavns Kommune – har indkøbt i perioden 2022-2025. Over 230 værker skabt af næsten 150 forskellige kunstnere! Værkerne indgår i en voksende kunstsamling, der til daglig kan ses på Københavns Kommunes institutioner og arbejdspladser, fx på biblioteker, rusmiddelbehandlingssteder, jobcentre, skoler og borgmesterkontorer – til glæde for medarbejdere, brugere og borgere. Udstillingen er det perfekte shortcut til samtidens kunst med værker af bl.a. Jens Haaning, Apolonia Sokol, Noah Umur Kanber, Tine Bek og Inuuteq Storch.