Besøgsrekord

2024 blev et år med masser af gæster i Nikolaj Kunsthal til en bred vifte af skiftende udstillinger og events. Faktisk endnu flere besøgende end rekordåret sidste år
Fotograf
Mads Holm

Det er i vores optik altid lidt sjovere at udvikle og producere udstillinger og arrangementer når man kan fylde huset med gæster. I det lys er det meget tilfredsstillende at kunne gøre status over det forgangne år når det kommer til besøgstal. I alt 89.993 gæster lagde nemlig i 2024 vejen forbi til en eller flere af vores mange udstillinger og arrangementer.

Helene Nyborg Bay, der er kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal, udtrykker begejstret:     
“At vi i 2024 ender med næsten 90.000 besøgende og dermed endnu flere gæster end rekordåret 2023, bekræfter os i, at vi fortsat formår at være relevante for vores gæster. Både dem der løbende opsøger den nye samtidskunst, og dem der nysgerrigt kigger forbi for første gang”.

Vi ser frem til den kommende sæson i Nikolaj Kunsthal. Læs meget mere om aktuelle og kommende udstillinger og events her på siden - og hold dig opdateret på Instagram og Facebook
 

Fotograf
Mads Holm
Fotograf
Mads Holm