Art Matter Festival i Nikolaj Kunsthal

Vi skyder Art Matter Festival i gang torsdag d. 23. maj med et intenst åbningsfestprogram. Kig med her

Art Week går – for første gang under det nye navn Art Matter – i luften med en kunstfestival, der folder sig ud i København i perioden fra 23. maj til 1. juni. 

Art Matter Festival og Nikolaj Kunsthal inviterer torsdag d. 23. maj til stor åbningsfest med et intenst program, der byder på dans koreograferet af Lotte Sigh, frit-fald-performance af Miriam Kongstad og musik ved abolish i, der både betjener dj-pulten og spiller live i Nedre Galleri. Der er fri entré og gratis vin fra Spier - til de første og de hurtige! 

Nikolaj Kunsthals nabo Cholon etablerer til de sultne et gadekøkken på Nikolaj Plads, der serverer vietnamesiske specialiteter. 

Følg åbningsfestens Facebook event her

Det øvrige Art Matter Festival program i Nikolaj Kunsthal tæller bl.a. Morgenceremoni med orgelkoncert i Nedre Galleri, fællesspisning faciliteret af køkkenchef Eva Hurtigkarl, Den blå time i selskab med Simin Stine Ramezanali og afslutningsvis finalefest anført af International Cities of Refuge Network (ICORN) under overskriften ART BAR – DISRUPT! Kig forbi vores eventkalender for at få det store overblik

 


 

 

  

What Meets The Eye, LotteSigh
Fotograf
Daniel Urhøj