UDSOLGT * Ditte Ejlerskov viser rundt i sin udstilling "The Cult of Oxytocin" (inkl. vin)
Kom med når Ditte Ejlerskov viser rundt i sin aktuelle udstilling "The Cult of Oxytocin".
Med den anmelderroste soloudstilling "The Cult of Oxytocin" skaber Ditte Ejlerskov en meditativ totalinstallation, der beskæftiger sig med kunstens rensende egenskaber, farvernes healende kraft og den evige kamp mellem hormonerne oxytocin og adrenalin - der henholdsvis repræsenterer en energisk præstationstilstand og en harmonisk lykketilstand.
Københavnerstykker - Omvisning i Nikolaj kunsthal og middag på Restaurant Maven
Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen til "Københavnerstykker" som er en udstilling, der viser Rådet for Visuel Kunsts indkøb af kunstværker gennem de sidste fire år. Udstillingen byder på over 150 forskellige værker på tværs af medier og formater. Oplev maleri, skulptur, fotografi, koncept- og videokunst af nye såvel som etablerede kunstnere, eksempelvis Nanna Abell, Nina Beier, Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset, Knud Odde, Kirstine Roepstorff og mange flere. Læs mere her: Københavnerstykker
Arrangementet finder sted i forbindelse med kunstfestivalen Art Week.
Fernisering: Mette Riise & Rebecca Krasnik (Platform)
I Mette Riise og Rebecca Krasniks udstilling "The Less Unsustainable Talk Show" bliver fortællinger om grøn omstilling og økonomisk vækst sat på spidsen, vendt på hovedet og skilt ad.
Mette Riise præsenterer sit nyeste filmværk, der med dokumentariske greb, fiktiv iscenesættelse og kritisk satire følger produktionen af et talkshow om miljørapporten "The Limits to Growth" fra 1972. Udstillingen, der er kurateret af Rebecca Krasnik, udfordrer kapitalismens vækstparadigmer og undersøger behovet for alternative narrativer og verdensopfattelser.
Reception: Bogudgivelse - Ditte Ejlerskov - The Cult of Oxytocin
Vi fejrer bogudgivelsen i Nikolaj Kunsthal torsdag d. 28. april fra kl. 16:-00-18:00.
Der er fri adgang til udstillingen i forbindelse med receptionen - og vi åbner for baren, hvor man kan købe øl og vin fra vores leverandør Depanneur.
Følg begivenheden på Facebook
Alle er velkomne. På gensyn!
Art in a Day 2022: 24-timers performances over hele København
24-TIMERS FOLKEFEST I PERFORMANCEKUNSTENS TEGN
Den 24. juni fra 00:01 til 23:59 forvandler Københavns seks kunsthaller byen til en scene for performancekunsten, når Art in a Day løber af stablen med et summende program af gratis kunstoplevelser.
Kom med på en urban kunstrute gennem København med performances i alle afskygninger, som foregår i kunsthallerne og ude i byens rum – fra dens gader og baggårde, i Magasin du Nord, i restaurant Nomas have, på broer, i kirketårne og på vandet.
Finissage: Ditte Marie Frost & Mai Dengsøe (Platform)
Bag premieren på Platform står kunstner Ditte Marie Frost og kurator Mai Dengsøe, som har skabt udstillingen "Distance, Distance". Mød dem begge i en modereret samtale når vi holder finissage torsdag den 24. marts.
Der er fri entré. Alle er velkomne. Det er muligt at købe øl, vin, snaks mv.