Flik Flak Fluxus – for børn og deres voksne

Hvordan kan en salat være kunst? Og hvad sker der, når farven rød bliver en fest? Til “Flik Flak Fluxus” inviterer vi børn og deres voksne indenfor i Alison Knowles’ legende fluxus-univers. I samarbejde med Art Matter Festival 2026

Velkommen til “Flik Flak Fluxus”! 

Vi inviterer vi børn og deres voksne indenfor i Alison Knowles’ legende fluxus-univers, hvor hverdagen bliver til kunst - og alle kan være med. 

Programmet for dagen ser sådan her ud: 

🥗 Make a Mini Salad kl. 12-14 
En børneudgave af det ikoniske værk “Make a Salad”, hvor vi sammen – med hjælp fra Amalie og Floras Middage – snitter, blander og deler. Her er kunsten ikke noget, man kigger på – det er noget, man smager på! 

👀 Omvisninger i børnehøjde kl. 11.30-12.30 
Vi går på opdagelse i den retrospektive Alison Knowles-udstilling og taler om, hvordan gentagelse og små handlinger kan blive til kunst. 

🔴 Celebration Red – vær med! Fra kl. 14.30 
Vi aktiverer farven rød i fællesskab og undersøger, hvordan en enkel idé kan blive til en fælles begivenhed. 
 
Fluxus handler om at lytte, lege og opdage, at kunst ikke altid hænger på væggen – den kan opstå midt i det, vi gør sammen.  
 
Der er fri entré, og alle (med børn) er velkomne!

Arrangementet er en del af Art Matter Festival 2026. 

Fotograf
Mads Holm
Celebration Red, 1962/2016. Courtesy of Carnegie Museum of Art.
Fotograf
Bryan Conley
Fotograf
Mads Holm

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

1067 København K
Del med