Naturvinsmagning i 35 meters højde - i selskab med Rosforth & Rosforth

Vi relancerer i samarbejde med naturvinkongerne Rosforth & Rosforth vinsmagning i det genåbnede Nikolaj Tårn.

Vi relancerer i samarbejde med naturvinkongerne Rosforth & Rosforth vinsmagning i det genåbnede Nikolaj Tårn. Det betyder, at du kan smage på spændende naturvine med en panoramisk udsigt over hele København - afviklet af en vinimportør, der gennem knap 30 år har haft førertrøjen på, når det kommer til viden om og udbredelse af naturlige vine.

Vinsmagningen i Nikolaj Tårn faciliteres af Benny Christian, der har mange års erfaring fra restaurantbranchen med fokus på både mad, vin og undervisning. Til dagligt har han ansvar for salg og vinsmagninger, der bl.a. foregår fra Rosforth & Rosforths butik og lager under Knippelsbro.

Som intro til tårnturen vil en af Nikolaj Kunsthals værter fortælle om Nikolaj Tårns turbulente og dramatiske historie.   

Arrangementet foregår på engelsk.

Pris: 400 kr.

Prisen inkluderer fire glas naturvin, passioneret viden og formidling af vinene samt en guidet tårntur. 

 

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med