Kunst på barsel: Breaking Darkness
I forbindelse med Den Lille Kulturnat fredag d. 14. marts byder vi forældre til helt små børn indenfor i Lars von Trier-udstillingen Breaking Darkness. I samarbejde med Kunst på Barsel inviteres store og små (0-2 år) på en omvisning i totalinstallationen, hvor dramatisk scenografi fungerer som et sansestimulerende bagtæppe. Der er masser af plads til barnevogne, sutteflasker og bleskift. Vi indretter et lille opholdsrum med bløde puder og sækkestole, hvor både babyer og deres forældre kan tumle og slappe af.
Vi tilbyder to omvisninger, henholdsvis kl. 16.30 og 17.30. Omvisningerne varetages kyndigt af Malou Solfjeld, der er både mor og kunsthistoriker. Ja, og så er hun kvinden bag konceptet Kunst på barsel, der gennem flere år har trukket fulde huse til omvisninger i kunsthaller og på museer målrettet barslende forælder. Der er fri adgang med kulturpas i tidsrummet kl. 16.00-20.00.
Vi ses – med børn – i Nikolaj Kunsthal!
Kontakt
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10