Den Store Dag: Globryllup og vielsesperformance ved Noah Umur Kanber
Golden Days retter i år tematisk fokus på historiens mest universelle, uudtømmelige og allerstørste emner – kærlighed.
I den forbindelse inviterer Nikolaj Kunsthal til globryllup lørdag d. 13. september i det højloftede Nedre Galleri. Ceremonien forestås af kunstner Noah Umur Kanber, der til lejligheden har inviteret performerne Amy Assakaf, Ryong og Saint Precious – med kostumer designet af Stine Victoria Hyun Pedersen. Men ingen velsignelse uden en smule drama. Deres fælles performance GUDS VELSIGNELSE involverer både Lucifer og englebasser, som sammen undersøgende udfolder spørgsmål som: Er Gud trans? Viser Gud mon nåde overfor Satan? Kan englebasserne skabe den rigtige atmosfære? Og bliver de fem par overhovedet viet?
Ka' De li' østers?
Et bryllup kræver også noget særligt til både mave og gane. Derfor har vi i dagens anledning inviteret Pink Oyster – aka kokken Jonas Harboe Frederiksen – til at indtage Nikolaj Plads med sine innovative og elegant iscenesatte østersserveringer. Østersbaren åbner kl. 13:00. Hvis du vil være helt sikker på at få stillet din østerssult, kan du med fordel forudbestille dine lyserøde wedding treats via linket her.
Der er fri entré til Den Store Dag. Det er dog påkrævet at du booker en globryllup-billet på forhånd. Følg linket her.
Alle er velkomne – i kærlighedens navn!
Dagens program
- Kl. 11:00 - Vanlig åbningstid i Nikolaj Kunsthal
- Kl. 13:00 - Pink Oyster pop-up åbner
- Kl. 15:00-18:00 Vielser og performance, Nedre Galleri

Kontakt
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10