Platform - Mike Mac-Leod Worning x Matteo Cantarella
Med udgangspunkt i vibrerende portaler, og ekkoer fra fortiden, dykker udstillingen ned i en subtil undersøgelse af sprog, det før-bevidste og det liminale.
Mac-Leod Worning er fascineret af, hvordan vores fysiske og åndelige tilknytning til den ydre verden passer ind i den neuro-normative virkelighed, vi lever i. Hvordan kan vi finde en følelse af handlekraft og fællesskab ud over vores konstruerede grænser? Hvad er naturens plads i forhold til menneskeheden? Og hvilket sprog er til rådighed for at artikulere vores ikke-lineære indre dimension? Det er spørgsmål som disse der er omdrejningspunktet for hans arbejde.
I "∞ 3 ∞" bliver udstillingsrummet omdannet til et meditativt miljø, der genopretter Nikolaj Kirkes historiske funktion som et sted for bøn og samling. Ved at træde ind i rummet, inviteres beskueren til at indgå i en cirkel af energi, katalyseret af en række relieffer, der omgiver arkitekturen. Som forfædres statuer eller portaler til en tredje dimension føles Mac-Leods værker både velkendte og fremmede, jordiske og astrale.
Udstillingen er kurateret af Matteo Cantarella.
"∞ 3 ∞" kan opleves fra 25. oktober til 1. december. Der er fernisering torsdag d. 24. oktober kl. 16:00-19:00.
Projektrummet Platform er realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond.


