Evren Tekinoktay

I efteråret indtages Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri af billedkunstneren Evren Tekinoktay, der arbejder stedsensitivt og næres af dobbeltheden og ambivalensen i sin baggrund, som består af flere kulturelle modpoler

Denne udstilling tager udgangspunkt i det at være menneske i en verden sammensat af forskellige spor af kulturer og identiteter. Intuition er altdominerende i Evren Tekinoktays arbejde. Hendes idéer opstår ud af et behov for at skabe sit eget univers i mødet med et specifikt rum. Her er det i form af Øvre Galleri, hvor arkitekturen spiller en vigtig rolle for udformningen af udstillingens værker, som bl.a. består af nyproducerede neonværker. Som kunstner næres hun af dobbeltheden og ambivalensen i hendes baggrund, som består af flere forskellige kulturelle modpoler.