Zalando takeover 9. og 10. august
Zalando laver takeover på Nikolaj Kunsthal under overskriften Zalando Visionary Lab. Dette sker i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
Deltag bl.a. i Visionary Talks, Autopoul pop-up og udfold kreativiteten med 'Design Your Own'-workshops. Det er også muligt at opleve "Ripples,", et imponerende og tankevækkende videokunstværk, der nytænker mode gennem de muligheder, som kunstig intelligens tilbyder. "Ripples" er skabt af den lokale kunstner Jeppe Lange og er et eksklusivt værk sponsoreret af Zalando.
Paolina Russos runwayshow indgår også i det samlede program. Showet foregår i Pakhus 11, men kan via Copenhagen Fashion Week opleves som live-stream i Nikolaj Kunsthal.
Det er gratis at deltage i Zalando Visionary Lab.