Mindre brand hos vores nabo Restaurant Maven
I går aftes opstod der en mindre brand på Restaurant Maven, som vi deler matrikel med på Nikolaj Plads midt i København. Branden opstod i en frituregryde i restaurantens køkken, men blev relativt hurtigt slukket af beredskabets røgdykkere.
Vi er naturligvis kede af det på vores naboers vegne. Episoden påvirker dog ikke drift og åbningstider i Nikolaj Kunsthal.
Vi ses på torsdag d. 2. juni til åbning af tre helt nye udstillinger:
Københavnerstykker (Nedre Galleri), The Champagne of Skateboarding (Øvre Galleri) og Amalgamation No. 7 (Platform).
Åbningen af de tre nye udstillinger starter kl. 16:00. Alle er velkomne. Fri entré.
Følg ferniseringens Facebook event