Filmvisning, samtale og debat om omsorgens arkitektur

Hvordan kan arkitektur hele? Og hvordan former rum vores erfaring af omsorg, sårbarhed og genopbygning? I forbindelse med CPH:DOX inviterer Nikolaj Kunsthal til to filmarrangementer, der sætter fokus på omsorgens arkitektur
Still fra filmen "Caring" (2022) af Emelie Carlén.
Fotograf
Courtesy of Filmform

Mens dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX indtager København i det tidlige forår, bidrager vi med to arrangementer, der – i dialog med udstillingen "Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital" – undersøger institutionelle rum og det komplekse samspil mellem bygninger og kroppe: 

11. marts – Rehab (From Rehab). Filmvisning inkl. introduktion
Louise Lemoine og Ila Bêkas film "Rehab (From Rehab)" undersøger, hvordan arkitektur kan fungere som aktiv medspiller i fysisk og mental genoptræning. Med blik for relationen mellem bygninger, kroppe og universelt design peger filmen på, hvordan rum kan understøtte værdighed, bevægelse og forandring. Filmen er både en sanselig og personlig fortælling – og et inspirerende bud på, hvordan gennemtænkt arkitektur kan gentænke vores fælles rum.

Introduktion ved Lawrence Ebelle, arkitekt og kurator på udstillingen "Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital".  Arrangementet er støttet af Institut français du Danemark. 

Find billetter og læs mere om eventet her.

19. marts – Caring. Filmvisning og panelsamtale
Emelie Carléns film "Caring" tager afsæt i Alvar Aaltos ikoniske Paimio Sanatorium i Finland og undersøger, hvordan modernismens arkitektur formgav en vision om heling og omsorg.

I forbindelse med arrangementet kan man også opleve Cecilie Penneys værk "I don’t understand the words you use" – skabt til udstillingen "Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital" i projektrummet Platform.

Efter visningen følger en samtale om arkitekturens sundhedsfremmende potentiale med Christoffer Harlang (arkitekt, designer og forfatter), Eva Hjelms (senior konsulent ved Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed) og Cecilie Penney (kunstner og komponist). Samtalen modereres af Lawrence Ebelle.

Find billetter og læs mere om eventet her.

Begge arrangementer finder sted i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform.

Still fra "Rehab (From Rehab)" (2023), Louise Lemoine & Ila Bêka
Fotograf
Still from "Rehab (From Rehab)"