Lau & Maak - Fairy Tales
Ofte tager Lau og Maaks værker udgangspunkt i privatsfæren ved f.eks. at bruge køkkenet, madvarer eller sexlegetøj som markører, der direkte eller indirekte kommenterer LGBTQ+-personers vilkår gennem tiden. Ved i udstillingen at benytte symbolerne en knytnæve, slogans, en stuebirk og hanen kendt fra Kellogg's Cornflakes iscenesætter kunstnerduoen temaerne sex, køn og aktivisme på en humoristisk og tankevækkende måde. Udstillingen er skabt i anledning af Copenhagen 2021, der foregår i hovedstaden 12.-22. august.
Lasse Lau (f. 1974 i Danmark) og Flo Maak (f. 1980 i Tyskland) har samarbejdet siden 2006. De bor og arbejder i hhv. Brooklyn og København samt i Berlin. Deres værker har været vist i Mexico, USA, Tyskland, Danmark og Sydkorea.
Hvor: Tårnrummet
Hvornår: 29. maj - 22. august