Platform * Noah Holtegaard x Sarah Pihl

I en ny udstilling undersøger kunstneren Noah Holtegaard syndebukken som symbol og historisk mekanisme. Med afsæt i fortællingen fra Det Gamle Testamente udforsker udstillingen, hvordan syndebukken vender tilbage gennem historien og fortsat præger nutiden

Syndebuk er et begreb, der kan spores tilbage til et ritual i Det Gamle Testamente, hvor en buk pålægges menneskenes synder. Gengivelser af ritualet beskriver, hvordan bukken får bundet et rødt bånd om hornene og drives ud i ørkenen som en symbolsk handling for at skabe forsoning. Lignende syndebuksritualer, hvor ét individ bliver bærer af fællesskabets synd og skyld, kan spores helt tilbage til antikken og findes i dag i nye former i det politiske landskab.  

Dobbelt sårbarhed
I denne udstilling undersøger billedkunstner Noah Holtegaard syndebukken som figur. Han tager udgangspunkt i sin egen position som transperson og lader sig inspirere af historisk research om, hvordan marginaliserede grupper har fået skylden for samfundsmæssige spændinger. Udstillingstitlen "Jeg ønskede aldrig at såre nogen" er en personlig henvendelse, der peger på, at de processer, hvor et individ gøres til syndebuk, resulterer i en dobbelt sårbarhed: Den er dobbelt, da den både opleves hos den, der bliver udpeget som afvigende, og i de fællesskaber, der af frygt eller usikkerhed tager afstand. 

Tematiseringen af synd er forankret i udstillingens fysiske ramme. Midt i projektrummet Platform rejser en træsøjle sig som et af flere synlige spor fra den gamle Sankt Nikolaj Kirke, og i udstillingen går Holtegaard i dialog med Nikolaj Kunsthals kirkelige fortid. Sankt Nikolaj Kirke var efter sigende den første kirke i Danmark, der – om end ubevidst – viede et ikke-heteroseksuelt par. Vielsen fandt sted i 1715 mellem Andres Aschenberg og Bodil Marie Christensdatter. Andres blev født med navnet Sidsel, men levede i tiden op til vielsen og i de efterfølgende år som mand. I 1728 blev han stillet for retten i en sag om svindel og kønsskifte, hvor et horn, som han havde brugt til at lade vandet, blev fundet på ham. I udstillingen optræder hornet som et centralt motiv, som et monument over Andres og Bodil Maries historie og som en påmindelse om de syndebuksmekanismer, der har fundet sted i kirken og i samfundet generelt. 

I sin praksis låner Holtegaard fortællinger og visuelle udtryk fra forskellige tider og kontekster og sammensætter dem i et digitalt og utopisk billedunivers. Værkerne i udstillingen er skabt ud fra akvareller og 3D-renderinger, som efterfølgende er materialiseret gennem digital vævning og CNC-fræsning.  

"Jeg ønskede aldrig at såre nogen" er blevet til i samarbejde med kurator Sarah Pihl. Over sommeren og efteråret 2026 rejser udstillingsprojektet videre til Roskilde Festival, hvor en cirkulær installation af tre syndebukkehorn kan opleves ved festivalens badesø. Herefter vises udstillingen på Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed, hvor den afsluttes i et mere intimt format i centerets udstillingssted på Amager.  

Udstillingen "Jeg ønskede aldrig at såre nogen" er blevet til med støtte fra Det Obelske Familiefond, Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst, Fake Foundation, Knud Højgaards Fond, Dansk Tennis Fond og Roskilde Festival Gruppen.