UDSOLGT * Art Week 2022: ANDROMEDA 8220 TAKES OVER – NOT JUST ANOTHER ART WEEK EVENT

I forbindelse med den nuværende udstilling “Amalgamation no.7” af Ruby MLA Ndoye og Aysha Amin inviterer Aysha Amin v. Andromeda 8220 til en åben samtale om kunst, helbred og aktivisme, når vi viser dokumentaren “Dope is Death” af Mia Donovan

“Dope is Death” 2020) af Mia Donovan tager os med på en tidsrejse til South Bronx i slut 60’erne og fortæller om den radikale bevægelse, hvis mål var at stoppe heroinafhængighed gennem akupunktur og et mere retfærdigt sundhedssytem.

Bevægelsen blev anført af Dr. Mutulu Shakur, Tupacs stedfar, i samarbejde med The Black Panthers og The Young Lords. Gennem arkivmaterialer og interviews får vi indsigt i, hvordan akupunkturklinikken i South Bronx blev prominent og - trods besvær med økonomiske midler - stadig er aktiv i dag.

Filmen bliver introduceret af Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye og Aysha Amin. Sahar Pour vil tale om Dr. Mutulu Shakurs betydning for, at hun i dag syv år senere stadig driver sin drop-in-akupunkturklinik på Blågaardsgade, STIK MIG.

Efter filmen kan deltagerne modtage gratis NADA-akupunkturbehandling af Sahar Pour.

Sprog: dansk og engelsk

Fri entré - men tilmelding er påkrævet.

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med