DUEN x KLANGRUM

Som en del af K7 kan gæster i Nikolaj Kunsthal se frem til at opleve ensemblet DUEN og deres format KLANGRUM – en sanselig og intim koncertoplevelse.

Tiden kalder på fordybelse og nærvær, og KLANGRUM er DUENs bud på, hvordan klassisk musik kan bidrage til at skabe et meditativt rum, når den spilles med særlig bevidsthed og sensitivitet. Formatet bringer den klassiske musik helt tæt på publikum, der opfordres til at lægge sig ned og lade sig omslutte af den intense klangoplevelse.

Koncerten finder sted i Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri, hvor billedkunstneren Evren Tekinoktays udstilling "BOOGIE" danner en poetisk og sanselig ramme med lysende neonværker, knyttede tæpper og detaljerige collager.

Arrangementet kan opleves enten mellem klokken:
16:00-16:20
16:30-16:50
17:00-17:20

Arrangementet er gratis og først til mølle, tilmeld dig ved skranken ved ankomst

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

København K
Del med