Artist Talk: Claudia Hart

Kunstnersamtale med Claudia Hart om digital kunst og NFT’er. Der er fri entré med gyldig indgangsbillet til Nikolaj Kunsthal

I forbindelse med Claudia Harts bidrag til udstillingen CryptoPong er det muligt at møde hende til Artist Talk i Nikolaj Kunsthal. Claudia Hart vil fortælle om sit banebrydende arbejde med NFT, Kiki.object og the Feminist Manifesta of the Blockchain, som kan opleves i udstillingen.

Claudia Hart vil dele sin viden og tanker om NFT’er og kulturen bag dem ligesom hun vil tale om digital kunstpraksis i et lidt bredere perspektiv.

Blandt kunstnere og kuratorer over hele verden har Claudia Harts Manifesta givet anledning til diskussioner om NFT'er, det virkelige og (u)virkelige og spørgsmål vedrørende ejerskab og autenticitet

Samtalen vil foregå på engelsk.



Følg begivenheden på Facebook

Om Claudia Hart

Claudia Hart er professor på The Art Institute of Chicago og samtidig en anerkendt kunstner, der har arbejdet med 3D animation siden de sene 1990’ere som en ’intermedia artist’, der er optaget af spørgsmål om identitet og repræsentation.

Claudia Harts værker er udstillet og indsamlet af gallerier og museer i både USA og Europa - bl.a. Whitney Museum of American Art, Museum of Modern Art - MoMA, National Gallery, Hamburger Bahnhof, Berlin og Albertina Museum, Wien.

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med