The Icelandic Love Corporation, Jacob Tækker mfl.: VIDEO VIDEO

Vi løfter nu sløret for vores nytårsgave fra alle os til alle jer! Som optakt til FOKUS Festival har du i to uger i januar, mulighed for at opleve udstillingen Video Video i vores biograf i Nikolaj Tårn

Nikolaj Kunsthal er glade for i samarbejde med Nordens Hus på Færøerne at kunne vise værker af hele 8 fremstående nordiske videokunstnere

Video betyder “jeg ser” og fælles for de værker der vises er at de handler om at se.  De handler dog ikke bare om hvad man ser, men hvordan man ser, om blikket, og om spillet i at se og blive set.

Videokunsten opstod i 1960erne, hvor videoudstyr blev mere tilgængeligt, billigere og simplere at bruge, samtidig med at fokus i billedkunsten skiftede fra objekt til idé. Videokunsten var i høj grad præget af forestillinger om at få kunsten ud til flere mennesker, om at forene massekultur, politik og kunst, om at fjerne indvidet fra kunsten og i stedet skabe værker i fælleskab og om at gøre kunsten fri af markedskræfterne. Det var kunstformen der kunne alt. Og det kan den stadig.

For siden har den vist, at den kan udviske grænserne mellem forskellige kunstarter, forene billedkunst, performance, film, dans, skulptur, musik, teater, lyrik, finde nye former og udtryk, danne grundlag for tværkunstneriske eksperimenter og skabe nye teknologiske og kunstneriske hybrider. Som en kunstart i tid har videokunsten vist, hvordan den kan udvide fortællingens muligheder og lege frit med lineære og ikke lineære narrativer. Den kan fange tiden, manipulere den, skrue den tilbage og slette den, og den kan udviske grænsen mellem fortid, nutid og fremtid. Videokunsten har vist, at den ikke bare er et fremragende redskab til at undersøge identitet, krop, sjæl, politiske systemer og massemedier, men at den også indeholder muligheden for at dele disse opdagelser gennem en unik, direkte, spontan kommunikation.

Video Video er kurateret af Inger Smærup Sørensen og vises samtidig i Nordens Hus på Færøerne.

 

Johanna Billing (S)

Titel: Pulheim

Johanna Billing (1973) er en svensk kunstner, som primært arbejder konceptuelt  med videokunst. Hun behandler emner, som har forbindelse til det at lære og tidens centrale rolle i læringsprocessen. Filmene tager ofte udgangspunkt i en gruppe unge mennesker der deltager i forskellige aktiviteter eller i enlige, mere eller mindre passive, personer. Gennem denne dialog mellem det individuelle og det kollektive og mellem deltagelse og apati behandler kunstneren komplekse spørgsmål der drejer sig om menneskers samspil generelt og svenske Folkhems idealer specifkt.  

 

Jacob Tækker (DK)

Titel: Satellite

Jacob Tækker (1977) er uddannet fra Kunstakademiet i København i 2006. Han laver videokunst, der beskæftiger sig med emotionelle tilstande, tilværelsens rutinepræg og menneskets forestillinger og bevæggrunde for dets handlinger. Jacob Tækker optræder altid selv i sine videoer og man ved ikke altid om man skal le eller græde når man ser hans videoer. De rummer både elementer af komik og tragedie, og man er tit i tvivl om de er fiktive eller viser virkeligheden.

 

The Icelandic Love Corporation (IS)

The Icelandic Love Corporation er en gruppe bestående af tre kunstnere: Sigrún Hrólfsdóttir (1973), Jóní Jónsdóttir (1972) og Eirún Sigurðardóttir (1971). De har arbejdet sammen siden de blev uddannede på det islandske kunstakademi i 1996. ILC konfronterer kunstverdenens alvor med brug af stort set alle medier –  heriblandt performance, video, fotografi og installation —og med værker der blander der legende og humoristiske med en forfriskende ærlighed og subtil social kritik. 

 

Jóhan Martin Christiansen (FO)

Titel: Hidden Faces

Jóhan Martin Christiansen (1987) er en billedkunstner som bor og arbejder i København, Danmark og i Tórshavn, Færøerne. Han har en Master of Fine Arts i Visuel kunst fra Kunstakademiet i Malmö (2014). Jóhan Martin Christiansen arbejder primært med skulptur og video, hvor han undersøger  forholdene mellem emner som materialitet, taktilitet, natur, krop og poesi.  Seneste soloudstillinger indbefatter Lonely Hearts i Listahøllin i Tórshavn (med Hansina Iversen, 2018) og TRACES på Nordatlantens Brygge, København (2017). Han har deltaget i udstillinger på Færøerne, i Danmark, Sverige, San Marino, Island, Letland, Grækenland og Japan.

 

Eija-Liisa Ahtila (FI)

Titel: Fishermen

Eija-Liisa Ahtila (1959) er en visuel samtidkunstner og filmskaber. Hun eksperimenterer med narrativ historiefortælling i sine film og cinematiske installationer. I sine tidlige værker beskæftigede hun sig med uafklarede menneskelige dramaer, f.eks. teenageseksualitet, familierelationer, mental opløsning og død. Hendes senere værker, derimod, behandler mere dybe og grundlæggende kunstneriske spørgsmål, hvor hun undersøger perceptionsprocesser og betydningsdannelser. Nogle gange i lyset af større kulturelle og eksistentielle temaer som kolonialisme, tro og posthumanisme.

 

Tone Kristin Bjordam (N)

Titel: The Doomsday Tune 

Den norske kunstner Tone Bjordam (1975) skaber projekter som er relaterede til natur, perception og videnskab. Bjordam arbejder med video, animationsfilm, naturfotografi, abstrakte og naturinspirerede malerier, snørklede, detaljerede tegninger og skulpturelle installationer. Hun har en Mastergrad i visuel kunst fra Oslos kunstakademi og hendes arbejder har været udstillet i en lang række lande over hele verden. Bjordam er særlig interesseret i at finde måder at kommunikere videnskaben  gennem kunsten. 

 

Erkka Nissinen (FI)

Titel: Rigid Regime

Erkka Nissinen (1975) er en finsk kunstner med en intuitiv, do-it-yourself-tilgang til digital animation og en forkærlighed for naiv musikalitet. Erkka Nissinin studerede på The Slade School of Fine Art i London og på kunstakademiet i Helsinki. Hans værker har været udstillede over hele verden og har vundet adskillige prestigefyldte priser. Nissinen repræsenterede Finland sammen med Nathaniel Mellors ved Biennalen i Venedig 2017. Kunstnerne deler en interesse for narrativ fiktion og benytter sig af en grænseoverskridende og ofte respektløs form for satire til at kritisere magtstrukturer, moral og status quo.

 

Mariken Kramer (N)

Titel: Patterns of Inclusion

Mariken Kramer (1972) er uddannet  fra kunstakademiet i Trondheim, Norge. Hendes værker, uanset om det drejer sig om fotos, lydstykker eller video, er knyttet tematisk til hinanden og forholder sig til sociale eller personlige problemstillinger forbundet med det at være menneske blandt andre mennesker.  Hun er interesseret i de grundlæggende mekanismer der ligger  bag menneskelige møder og relationer og i individets sårbarhed i sociale grupper. Mariken Kramer er desuden optaget af de psykologiske og sociale aspekter der udgør et individ og i hvordan vi som individer opfatter og re(præsenterer) vores identitet i forhold til det fælleskab vi er del af (eller udelukkede fra).