Shahzia Sikander: Parallax
Shahzia Sikander er kendt for at forvandle miniaturens traditionelt lille papirformat til detaljerede, levende og storslåede, digitalt animerede fortællinger. Ligesom miniaturemaleriet er Sikanders værker mættet med farver, detaljer og betydninger. Udstillingen viser hendes seneste videoinstallation Parallax (2013), der tidligere har været vist på biennalerne i Sharjah og Istanbul, videoværket The Last Post (2010) samt en række af hendes værker på papir.
HUNDREDVIS AF TEGNINGER VÆKKES TIL LIVE
I 2011 rejste Shahzia Sikander til det arabiske emirat Sharjah for at deltage på den lokale biennale. På sine bilture igennem landet mødte hun ørkenen og ikke mindst kystlinjerne ved Hormuz – det historiske brændpunkt, hvor en femtedel af verdens olie sejles fra Den Persiske Golf til resten af verden. Dét møde er nu blevet til den 15 meter lange, biografstore videoinstallation Parallax.
I Parallax forvandles hundredvis af Shahzia Sikanders tegninger og gouacher (billeder malet med en helt særlig vandfarveteknik, hvor billedets bund dækkes helt) i miniatureformat til levende animationer, hvor hun isolerer og kopierer sine motiver i millionvis til et detaljeret og overvældende værk. Perspektivet skifter fra detaljer, der minder om nærstudier af jord, sand, vand og blod, til en form for fugleperspektiv over det strategisk vigtige område for derefter igen at skifte fra det, der i ét øjeblik ligner flokke af tusindvis af fugle, til flydende sort olie og strømme af mennesker. Tilsammen giver Parallax et kompleks og smukt billede på en historie om magt og kontrol.
Udstillingens andet store værk, The Last Post, er en fortælling om det magtfulde britiske East India Company. Selskabet regerede som et af verdens mest magtfulde foretagender fra 1600-tallet og et kvart årtusinde frem hovedsageligt i det nuværende Indien og Pakistan med stor indflydelse på den globale handel og politik.
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Bildmuseet Umeå Universitet i Sverige, hvor den blev vist i foråret 2014.
HVAD BETYDER PARALLAX?
Begrebet parallax (eller på dansk parallakse) dækker over den effekt, der opstår, når et objekt anskues fra to let forskudte positioner. Hos både dyr og mennesker opstår den forskydning på grund af øjnenes afstand fra hinanden. Parallaksen er nødvendig for vores bedømmelse af afstand og dybde.
SHAHZIA SIKANDER
Shahzia Sikander er født i Lahore, Pakistan, i 1969, og uddannet fra the National College of Arts Lahore i 1991 og fra Rhode Island School of Design i USA i 1995.
Shahzia Sikanders praksis tager udgangspunkt i det indo-persiske miniaturemaleri, hvor hun udfordrer og bryder med det ellers stringente formsprog både i skala, symbolik og valg af medie. Hun benytter elementer af miniaturemaleriet i animationer, videoværker, installationer og vægmalerier.
Sikanders værker har ført til en kometagtig international karriere fra midten og slutningen af halvfemserne, og hendes arbejde har fremmet både national og international interesse for miniaturekunstnere fra Pakistan.
Shahzia Sikander var den første kunstner fra afdelingen for miniaturemaleri (the Miniature Painting Department) fra Lahores kunstakademi til at udfordre mediets tekniske og æstetiske rammer. Hun er uddannet under Bashir Ahmed, der genintroducerede miniaturemaleriet på akademiet som hovedfag, og blev den første studerende til at undervise sideløbende med Bashir Ahmed.
MINIATUREMALERIET
Miniaturemaleriet kendes bedst som illustration i manuskripter og bøger både i den persiske, indiske og vestlige kunsttradition. Det kan spores så tidligt som omkring 1000, hvor prinsesser og kvinder ved de indiske hoffer ligesom nonnen Endes illustrationer til Johannes Åbenbaring fra 970 kendes. Senere begyndte de også at optræde som selvstændige tegninger og enkeltmalerier både som skitser og egentlige kunstværker samlet i album.
Særligt i 1600- og 1700-tallet blomstrede miniaturemaleriet på de såkaldte Pahari-skoler i Indien, men under det britiske koloniherredømme blev miniaturen på linje med en række andre, oprindelige kunstarter nedgraderet fra de skønne kunster til brugskunst.
Miniaturen genvandt sit fodfæste, da kunstneren Bashir Ahmad fik genintroduceret kunstformen som hovedfag på National College of Arts i Lahore, Pakistan, i 1982. I dag er faget det mest succesfulde på skolen med voksende efterspørgsel fra den internationale kunstverden.
Fra mere hjemlige himmelstrøg kendes miniaturemaleriet ligeledes fra renæssancens smag for portrætkunst, hvor miniaturen blev særlig populær som vedhæng i små ovale medaljoner. Da fotografiet begyndte at vinde udbredelse fra midten af 1800-tallet, fik dette efterhånden overtaget markedet for små billedformater. Navnet miniature kommer af det røde pigment minium, der blev brugt til at tegne konturer.