Museet er lukket - en udstilling om Knud Pedersen

Med et utraditionelt udstillingsformat præsenterer Nikolaj Kunsthal en retrospektiv udstilling, der fortæller historien om den alsidige og produktive Knud Pedersen, der både var kunstner, eventmager, modstandsmand, forfatter og udstillingsarrangør

"Museet er lukket" er en retrospektiv udstilling om Knud Pedersen. Med et væld af ideer og projekter, hvoraf mange aldrig blev realiseret, var Knud Pedersen, der døde for et år siden, en ener på den danske kunstscene. I hans projekter blev ideen og tankens potentiale det kunstneriske materiale, der testede sine omgivelser. Omdrejningspunkter for ham var en undersøgelse af, hvad kunsten kunne bruges til, og hvordan den bedst kunne være for alle. Han sigtede mod det utopiske, afviste autoriteter, og hans forestillingsevne var grænseløs.

Udstillingens titel er inspireret af, at Knud Pedersen i 1967 foregav at skabe et efterspurgt kunstmuseum i København under navnet Københavns Museum for Moderne Kunst. Til trods for at museet aldrig fik lov til at åbne af Københavns Kommune, der nedlagde forbud, rejste Knud Pedersen siden rundt i verden som direktør for foretagendet. Ideen om et museum blev til selve værket. Museet er lukket, men i udstillingen interviewes i stedet en række personer om Knud Pedersens mangeårige arbejde med forskellige ideer og projekter. Det er en biografisk, mangfoldig fortælling om en besværlig person, som spænder ben for sig selv, som er drevet af ideen frem for målet, og som var forud for sin tid med at udfordre og udvide forståelsen af kunstbegrebet, kunstinstitutionen og kunstneren. På den måde bliver udstillingen også en undersøgelse af, hvad det ville sige for en projektmager som Knud Pedersen kontinuerligt at modarbejde den kommercielle kunst og fastlåste konventioner om, hvad kunsten kan være og for hvem, samt politiske og kulturelle institutioner som han oplevede som visionsløse.

Udstillingen består af videointerviews med personer med indsigt i og tilknytning til Knud Pedersens arbejde igennem årene. Interviewene er udarbejdet i samarbejde med forfatter og journalist Oliver Stilling.

De interviewede er: Tom Ahlberg, tidligere skole- og kulturborgmester i København; Eric Andersen, kunstner; Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst; Pelle Brage-Andersen, kunstner og medlem af kunstnergruppen Parfyme; Jacob Fabricius, kunstfaglig leder af Kunsthal Aarhus; Elisabeth Delin Hansen, tidligere direktør i Nikolaj Kunsthal; Jon Hendricks, forsker og kurator for Gilbert & Lila Silverman Fluxus Collection, MoMA; Carsten Hoff, arkitekt; Kirsten Justesen, kunstner; Bengt af Klintberg, etnolog, forfatter og kunstner; Yvonne Krogh, psykolog og trofast låner i Kunstbiblioteket; Peter Laugesen, forfatter og digter; Peter Alexander van der Meijden, forsker; Klaus Riskær Pedersen, søn, iværksætter og erhvervsmand; Carina Randløv, filminstruktør; Bodil Riskær, hustru/enke og daglig leder i Kunstbiblioteket; Mette Stegelmann, daglig leder i Kunstbiblioteket; Kim Vilfort, tidligere fodboldspiller; Nikolaj Zeuthen, digter og forfatter.

Kort bio: Knud Pedersen (1925-2014) var med til at grundlægge modstandsgruppen Churchill- klubben og sad fængslet to år i Statsfængslet i Nyborg under Anden Verdenskrig. I 1952 startede Knud Pedersen Byens Billede – et permanent staffeli i glas og stål opsat ude i byens rum – og i 1957 åbnede han Kunstbiblioteket i Nikolaj Kirke. Biblioteket, der stadig eksisterer, men i andre lokaler, var det første af sin slags i verden, hvorfra man kunne leje kunstværker for prisen på en pakke cigaretter. I starten af 1960’erne husede Kunstbiblioteket en række skelsættende FLUXUS-koncerter, og Knud Pedersen var med til at give bevægelsen et stærkt tilhørsforhold til Danmark i kraft af sit engagement i scenen omkring Nikolaj Kirke. Derudover medvirkede han selv på flere vigtige udstillinger i udlandet med værker som Fodbold med to bolde på FLUXSHOE på Museum of Modern Art i Oxford i 1973 og 9 sekunder skrig, 13. årlige festival for International Avantgarde i World Trade Center i New York i 1977. Han fik ideen til Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, udgav et hav af bøger og tekster og var i øvrigt far til finansmanden Klaus Riskær Pedersen.