Maven x Nikolaj Kunsthal: udstilling og middag

Der er noget til både syns- og smagssanserne, når Nikolaj Kunsthal og Maven torsdag d. 17. marts inviterer på kunstudstilling, pre-dinner drink og 3-retters menu på den fælles adresse på Nikolaj Plads.

Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen til omvisning i Nikolaj Kunsthal efterfulgt af en skøn middag på Maven - Restaurant & Vinbar, som er beliggende i sideskibet af den gamle kirke.

Kom med på en eksklusiv omvisning i Ditte Ejlerskovs soloudstilling "The Cult of Oxytocin", der er en meditativ totalinstallation med fokus på kunstens rensende egenskaber, farvernes healende kraft og den evige kamp mellem hormonerne oxytocin og adrenalin.

Den guidede omvisning ender i Nikolaj Kunsthals foyer, hvor man bliver budt på en pre-dinner drink. Herefter serveres en 3-retters menu i den smukke Mindestue i Maven (vin tilkøbes på aftenen).

Følg med i begivenhedens Facebook event.

Pris pr. person 595,- (ekskl. billetgebyr).

Mødested: Nikolaj kunsthal

Contact

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Share with